7. Rejsebrev til

Eventyr '05

 

 Et af målene på turen, som sådan set var det eneste fastlagte hjemmefra, var at sejle ind på Lysefjorden ved Stavanger. Fjorden er 20 sømil lang og kun få sømil bred. Fjeldvæggene rager nogle steder 1000 meter lodret op fra vandet, som er 400 meter dybt på det dybeste sted. Man kan sejle helt ind og røre klipperne. Fjorden fik sin unikke udformning under istiden. Samtidig blev klippestykker frostsprængt, og "Prædikestolen" blev skabt. Prædikestolen er et klippe plateau på 25x25 meter hvor der fra kanten er et frit fald på 600 meter. Et yndet sted for basejumpere.

 

7. juli 2005

Vi er nu nået til Stavanger. Vi har fået et bad for første gang siden Thyborøn...Herligt! I Stavanger kan man lægge til helt inde i centrum og betale en P-afgift i samme automat som bilister. Byens udvikling er eksploderet de seneste 10 år og vidner også om en del turisme. Men afgjort nogle hyggelige forretningsgader og gamle huse. En stor del af turisterne kommer med de gigantiske krydstogtskibe som nærmest er flydende hoteller. De er så store at man ikke ser dem ved første øjekast, at man tror de er en del af byens bygninger.

Vi fik provianteret og lagde fra en varm og solrig eftermiddag. Vinden var svag og vi lænsede mod de høje fjeld i retning af fastlandet. Efterhånden tog de virkelig form, de var enorme efter vore forhold. Lene gentog succéen med pandekagebagning under sejladsen imens en ret så truende tordensky kom snigende imellem klippedalene imens det buldrede og knitrede faretruende. På med regntøjet og ned med sejlende. Jeg havde hørt om kraftige vindstød der pludselig kommer fra uventede retninger herinde i fjordene, så jeg skulle ikke nyde noget. En havn kom til syne idet vi drejede ind på Lysefjorden. Bergevik, et perfekt sted at gå i ly for uvejret og få sat pandekagerne til livs. En utrolig lille hyggelig havn med bad, vaskemaskiner og mulighed for at tanke diesel. 25 kr pr. døgn og 30 for et brusebad. Men sørg for ikke at lægge til vil ydermolen, hvor der går et undersøisk rør, med en stille toturlignende lyd når der skal soves!

 

8. juli 2005

Endnu en dag med høj solskin og oven i købet vindstille. Det gjorde det til en fortryllende oplevelse at sejle ind ad den tunnellignende fjord. Skibs biblioteket indeholder næsten alle bøger med Troels Kløvedal. Han beskriver lykke som: "når virkeligheden svarer til forventningerne". Jeg giver ham ret! Denne oplevelse var lige så surrealistiske som de drømme jeg havde om at sejle her... og det var superfedt!

Vandet var utroligt. Det havde en mælket turkis farve, som skyldes en alge. Jeg har tidligere set det på Århus Bugten med Miljøskibet Tyrfing og for et par år siden omkring Dover. Samtidig var det klart. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at glo på det. Mågerne der fløj rundt herinde blev turkise på undersiden af vingerne, på grund af genskindet.

Klippevæggene rejste sig ufatteligt højt op i himlen. Ved prædikestolen 600 m lodret. Til sammenligning er skorstenen på Enstedværket 200 meter.

Vi sejlede fra den ene side til den anden, fra klippe væg til klippevæg og fra vandfald til vandfald, og knipsede billeder i et væk. Langs vandkanten lå der sæler og solbadede. Jeg sprang i gummibåden med kameraet og forsøgte at snige mig på fotografi afstand. Desværre var de sky og vraltede ned i vandet. Jeg lå længe og drev rundt for at få deres tillid. Fløjtede efter dem. De kom tættere på, men hunnen fortalte ungen at jeg var farlig, ved at svømme over dens hoved. De andre lavede plaske lyde og kiggede nysgerrigt op på mig. På et tidspunkt følte jeg mig enorm lille ved at sidde helt alene herude, kun iført boxershorts og omgivet af de næsten truende fjeldsider, surrealistisk vand og vilde dyr.

For enden af fjorden var en lille kaj, hvor der var muligt at lægge til. Vi havde medbragt en frossen kylling som nu var klar til at komme på grillen. Efter en time skar jeg lidt i den for at se om den var nok. Den fik lige lidt mere... Efter næsten 2 timer på kullene, havde vi ikke mere tålmodighed og vi gik i gang med det velduftende måltid. Men når vi skar muskelfibrene over på det gennemgrillede lille kræ, sprang de op som elastikker i spænd!?! Vi læste så på emballagen at det var en suppe høne vi havde købt...

 Sejlturen ind til Lysbotn var lang, men bestemt hele turen værd. Vi lagde til ved den lille Bergevik igen. Nu var der tid til tøjvask. I stor stil! Et sejlerpar fra Kerteminde troede vi havde børn ombord.

 

 

11. juli 2005

Når nu det var muligt synes vi ikke vi skulle gå glip af at se Lysefjorden fra oven. Vi ville en tur op på prædikestolen og se den formidable udsigt. For at komme derop skal man om på bagsiden af fjorden, til Jørpeland hvor der ligger en ganske lille havn uden faciliteter. Men så koster det heller ikke havnepenge.

Fra havnen i Jørpeland, går der en bus op til Preikestolhytta, hvorfra vandrestien kan følges helt ud til plateauet.

Tidligt søndag morgen kom en propfuld bus kørende med turister. Det var den vi skulle med. Vi tog de sidste to (stå)pladser i bussen som var placeret i midtergangen helt henne ved chaufføren.

Vi kom op til et enormt parkeringsareal med vagter og det hele. Herfra startede den 3,8 km lange rute. 2 timer op og 1½ time for at komme ned. Det var sq en lidt hård tur med pæne stigninger. Nogle steder var det nærmest blokmark der skulle forceres. Dog var klippestykkerne vendt og afmærket, så det var muligt at gå siksak den letteste vej op.

Efterhånden som vi kom op i højden blev kameraet fisket frem for at tage billeder. Men udsigten der ventede os på toppen slog alt! Igennem midt arbejde, hvor vi ofte er højt oppe i skorstene troede jeg at jeg var vandt til højder. Men det her var faktisk ret uhyggeligt.

Vi nød udsigten i ca 15 minutters tid. Så skiftede vejret til regn og tåge med en sigtbarhed på 50 meter. Nu var det umuligt at se hvor vi var henne. Stakkels de turister der skulle herop resten af dagen.

 

Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.

 

Sejlruten i Stavanger området.

Afgang fra Stavanger.

En Tordensky kommer lige i mod os.

Lene smider regntøj op til mig under pandekage bagningen.

Indgangen til Lysefjorden.

En dejlig vindstille og solrig dag til at nyde sceneriet.

Vandets turkise farve skyldes en alge.

Fantastiske vandfald løber med jævne mellemrum ned af fjeldsiderne

Lene kigger på de små mennesker, som står oppe på Preikestolen

Sæler var der mange af langs klippekanterne.

En tilfreds besætning efter en uforglemmelig dag.

Vaskedag... Skibet er lavet om til tørrestativ.

Lene læner sig ud på kanten og kigger 600 meter ned.

Fantastisk udsigt til Lysefjorden.

 

 

 

 

 

 

 

 

<<tilbage

>> næste afsnit