5. Rejsebrev til

Eventyr '05

 

Turen gennem Limfjorden var præget af opture og forbandelser over vejret. Der var flere grunde til dette rutevalg: Som udgangspunkt er Thyborøn god for at komme op på Norges vestkyst (eller Skotland for den sags skyld). Desuden keder man sig ikke under sejladsen idet man hele tiden er tæt på kystlinien som mange steder er utrolig flot. Vores hjemlige havn er medlem af frihavnsordningen, hvilket betyder at vi kan ligge gratis i de mange frihavne der findes på den 95 sømil lange strækning. Ulempen er, at i vestlige vinde kræves der meget motorsejllads at komme især fra Hals til Løgstør.

 

27. Juni 2005

Vi ligger i tredje havn siden vi drejede ind på Limfjorden. Vi har været plaget af vestenvind siden sct. Hans aften. En uheldig vindretning på den første halvdel af den smalle fjord.

Efter Hals gik vi ind mod Ålborg. Kameraet løb tør for strøm så vi har kun begrænset med  billed materiale. Inden de to klapbroer der forbinder Ålborg og Nørresundby, passerede Nordjyllandsværket, som er et af de kraftværker jeg arbejder på. Det var sjovt at sejle forbi det område jeg nogle gange har beskuet oppe fra værkets skorsten.

 

Skipper holder skarpt udkig efter eventuelle modsejlere på den smalle sejlrende.

Imens hyggede gasterne sig med et slag "500"

 

 

Det var en solbeskinnet eftermiddag vi lå og ventede på at den stærkt trafikerede bro. Det er en lidt surrealistisk oplevelse at sejle rundt ude i naturen og pludselig at skulle vente på at den travle civiliserede hverdag, som summer rundt 10 meter over os, skal stoppe for at vi kan passere. Efterhånden lå vi fire sejlbåde og drev rundt imellem hinanden på grund af vind og strøm. Endelig løftede broen sig op og vi gav gas for at følge i hælene på de andre. Fra modsatte side kom en lille sejlbåd drivende for sejl alene. Jeg forstår udmærket hvis der sad nogle bilister i den kø, som unægtelig må være nået langt ind i centrum, der blev irriteret i fyraftens myldretiden.

Vestre Bådehavn var en frihavn (et fællesskab i mellem nogle lystbådehavne hvor man kan ligge næsten gratis), hvilket passede godt til vores stramme budget. I Limfjorden ligger en række frihavne, som af denne grund var med til at bestemme rutevalget.

Havnen lå tæt på centrum og vi spankulerede straks op på strøget. Lydbogen "Nordkraft" vi er i gang med foregår i Ålborg, så mange af gadenavnene var kendte. Samtidig kunne vi ikke dy os for at finde Café 1000fryd som bogens personer besøger.

Om aftenen lånte vi sejlklubbens grill og tømte en papvin. I foråret havde Allan gået til salsa-dans og nu mente hen der var tid til at vise ålborgenserne sin kunnen inde på "gadens" beværtninger.

Vi tog en overliggerdag for at komme til se Star Wars i biografen lørdag aften. Et dårligt valg: lørdag var vinden i nord og vendte igen til vest, som var retningen de efterfølgende dage.

Søndag stampede vi ind ad Limfjordens sejlrende for motor. Træls sejlads! En hurtig beslutning og vi gik ind i Gjøl havn. Om aftenen var der blæst op og udsendt kulingvarsel på VHF. Med et spinkelt håb blev vækkeuret stillet. Men det så håbløst ud da vi vågnede kl 6 næste morgen. Ned under den varme dyne igen. Vi tog en ekstra dag i havnen

På en ufrivillig overliggerdag i dårligt vejr er man nød til at få det bedste ud af det for at det ikke skal blive for surt. Jeg gik en tur rundt i området og kom forbi Gjøl kirke. Kirken er fra 1100 tallet og har mange specielle detaljer som gør den speciel: bla. har bygherren indhugget sit navn. Desuden er kirkens kor bygget skævt for at symbolisere Jesus hængende på korset (en romansk kirkes omrids er korsforemet.), fordi Jesus' hoved hang skævt da han døde  Desuden er Gjøl byen hvor romanen "Fiskerne"  af Hans Kirk finder sted.

Da jeg kom tilbage havde Allan bagt brød og lavet havregrynskugler.

Vi fik en snak med de andre gæstesejlere i havnen. nogle af dem havde lagt der i flere dage for at vente på bedre vejr. Selve havnen var heller ikke det værste sted at ligge. Vi fik en nøgle til det fine klubhus indrettet med lækkert køkken, hvor vi kunne spille spil og hygge inde i varmen. Havnemesteren lod os ligge gratis på anden dagen. Der skal lige nævnes at bad også var gratis. Tommelfingeren op for denne havn!

 

Allan har lige taget et nybagt brød ud af ovnen. Ren lejrskole stemning.

 

28. juni 2005

I går så vejrmeldingen mere lovende ud for i dag. Vi havde planlagt at stå op ved otte tiden. Da vækkeuret ringede her til morgen skulle Lene og jeg lige vågne først. Da jeg endelig tog mig sammen til at forlade den lune køje var mit første syn, da jeg kiggede ud af lugen, Allan der laver armbøjninger på køjen (?!?). Han havde været oppe i tre timer. Han var rastløs, kunne ikke sove og ville bare af sted i en fart. Vi slugte noget brød og sejlede i modvind ud på den sidste etape af Limfjordens kanallignende del, som ender ved Løgstør.

Endelig kom vi ud på den mere åbne Løgstør Bredning hvor vi kunne falde af for vinden ved den sidste kompasafmærkning. Det var nødvendigt med et reb i storen og rulle ind på genuaen - vinden var lige oppe og kysse en kulingstyrke. Søen var meget kort og stejl at krydse på. En gang imellem kom en sø over dækket og senere da vi kom i havn erfarede vi at mastekraven var gået op og havde ledt vand på dørken og værst på Allans køje. Oveni  havde Lene på et tidspunkt haft lyst til at kigge ud af forlugen og glemt at skrue den fast igen... Det resulterede i at hendes køje og noget tøj blev vådt.

Lene forsøgte at undgå en søsygepille inden vi sejlede ud på det åbne vand, for at se hvordan hun kunne tage søsygen. Efter tre timer ca. ville vi være på fladt vand igen.

Den første time: Søsygen kom ret hurtigt og Lene kæmpede en stille kamp!

Den anden time: Hun gav op og slugte en pille. Det var ikke det værd, når solen skinner og man sejler forbi smukke landskaber.

Den tredje time: Pillen vil ikke rigtig virke, og lige før vi kommer i læ må hun ofre. Stakkels pige!
Lene ofrer til havets fauna i Limfjordens plumrede vand.
Allan sørger for at følge med i kortet imens vi passerer de smukke øer, Livø og Fur på bagbord side.

 

-Igennem Sallingsund under broen til Mors. Vindretningen var dårlig samtidig med at Allan havde fået stillet sin sejlerlyst for i dag. Vi gik i havn ved Sillerslev på Mors.

På land blev vi mødt af det vildeste overpyntede hus omkranset af et kæmpe hegn og smagsløse skulpturer. Vi kunne ikke lade være at glo ind idet vi gik rundt om huset. Inden for stod guldbelagt pynte genstande og meterhøje kinesiske vaser. Man skulle ikke tro at det var indbyggerne på Mors som Sandemose skrev Janteloven ud fra.

 

29. juni 2005

Endelig vejr skifte. Selvom vi gik tidligt ud for at sejle den sidste distance til Thyborøn, var det allerede lunt. Drømme sejlads hele dagen. Da vi drev med strømmen gennem Thyborøn kanal foreslog jeg med stor entusiasme at vi skulle fortsætte ud på Nordsøen. Allan var ikke med på den. Han havde for længst besluttet sig for at afmønstre og tage hjem og arbejde på sin fars virksomhed.

 
 Limfjordens sidste klapbro passeres. Halv vind på Nissum Bredning.
Lene sejler os sikkert ind i Thyborøn havn.

 

Den sidste aften sammen med Allan valgte vi at tilbringe på byens sømandshjem, hvor vi fik en god middag for rimelige penge. Eneste minus var at det kristne hotel kun serverede Carlsberg light. Det var en stor skuffelse for Lene som havde talt om kolde fadbamser hele dagen.

 

Jeg forsøger at rette på byens vartegn, som er et anker der stammer fra en russisk fregat der strandede i 1868. Under forliset druknede 750 mand fra besætningen. 100 år senere bjærgede man ankeret.

 

Fredag d. 30. kom afskeden med Allan. Han fik pakket alle sine ting sammen, og jeg er næsten sikker på at båden stikker nogle cm mindre efter vi bar surfbrædder osv. i land. Han ville tage bussen herfra byen med alle sine pakkenelliker.

 

<<tilbage

>> næste afsnit