4. Rejsebrev til

Eventyr '05

 

19. juni 2005

Dagen hvorpå Kerteminde skulle forlades efter tre år. For Lenes vedkommende var det ret afklaret, men hun var sikker på at vende tilbage for bare lige at se hvordan det står til.

Allan var også kommet ombord. Jeg hentede ham i går aftes på busstationen hvor han ventede med sine tasker og et surfbræt, plus en pose med det sidste mad fra hans køleskab og fryser, som nu var slukket.

På havnen i Kerteminde havde jeg, i den forgangne uge, mødt en ung gut der var ved at restaurere sin Impala 28. Den første september ville han følge kanalerne mod middelhavet, sejle rundt dernede og finde sig noget arbejde. Det sidste tror jeg ikke han får problemer med: Han var uddannet bådebygger og det arbejde jeg så var godt lavet. I går aftes grillede vi sammen med ham og nogle af hans venner.

Planen var at nå til Grenå i dag, men vinden var ret svag og det var efterhånden blevet middag inden vi gled ud gennem molen. Ballen på Samsø var mere realistisk med en afstand på 22 sm. En blid start på den videre færd.

 

I baggrunden ses Kerteminde

 

Hen på dagen kom solen frem, det blev hedt og vinden døde hen. Allan havde spist et æble og kastet skroget i vandet, da vi lå på højde med Fynshoved. En time senere lå skroget stadig ved siden af båden og stævnen havde drejet sig over mod Sjælland. I det blanke Storebælt spottede vi mange marsvin, rullende op af vandet foran skibet og snøftende bagved.

Ballen på Samsø er en populær (læs: overfyldt) og hyggelig lille havn. Men sejlersæsonen er ikke på sit højeste endnu, så der var god plads. Vi gik tidligt til køjs med vækkeuret sat til kl. seks.

 

20. juni 2005

Solen gav allerede en god varme selvom det var tidligt om morgenen. Vi lod motoren køre efter at vi forlod havnen. Måske ville vinden komme efterhånden som solen steg på himlen. Men der skete intet i den retning. Motorsejlads og solcreme hele turen. Det var hedt at justere tomgang og gå motoren igennem da vi nåede frem. Gaskablet havde været afmonteret i foråret, og når maskinen gik i tomgang lød det som om den ville forlade motorkassen og mine ordrer nåede aldrig fordækket på grund af støjen.

 

Pomfritten er igang...desværre uden mester i baghånden.

 

I Grenå forsøgte Allan sig som harpunér. Han iklædte sig sine to hullede våddragter og padlede ud i Kattegat for at hente aftensmaden. Af en eller anden grund er Grenå altid det første sted på sommerturene hvor vores gaster skal snorkle.

 

 

Det lykkedes ham at spidde en fladfisk. Det var den eneste der ikke nåede at svømme væk. Nogle tyske sejlere var så flinke at lade os overtage deres varme grill. Da fisken var færdig stegt og sølvpapiret åbnet, bestod det indpakkede ikke af andet end skind, ben og én mundfuld gelé-agtig kød. Fisken må have været syg og kunne derfor ikke flygte fra den jagende Allan.

 

21. juni 2005

Endelig lykkedes det mig at få kontakt med Moch, min gamle ven fra tiden på HTX. Han læser biologi inde i Århus. Tidligere havde han studenter-job som opvasker, men nu avanceret som akvarie-vasker på Kattegat Centeret i Grenå. Det er også ham der stikker hånden ned til hajerne når publikum skal imponeres under fodringen.

Moch havde været på arbejde hele natten, med en overnattende skoleklasse. Kl. syv om morgenen skulle de med bussen hjem, og derefter ville han gerne give os en lille privat rundvisning på centeret. Spændende!

 

 

En halv søvnig Moch lukker os ind af bagindgangen.

(Det er billedet ovenover jeg henviser til!)

 

 

Haj tunnellen.

Politigreb fra ét af Kattegats farlige dyr.

 

En fed oplevelse og hyggeligt at se Moch igen. Som speciale på hans studie skal han studere marsvin på Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde. Han har ambitioner om at revolutionere den biologiske verden med ny viden om hvalers sonar, som vil flytte forskningen og kapitalen fra microbiologien.

 

Efter morgenmaden gik vi for sejl ud af Grenås lystbådehavn i en jævn sydlig vind. En sydgående strøm fik dønningerne presset op i en størrelse der fik båden til at rulle. Lene slugte en pille for at undgå søsyge. Bivirkningen ved søsygepiller er desværre sløvhed. Vi havde samtidig været tidligt oppe og Lene gik derfor ned for at sove lidt. Vinden døde en time senere. Creme piskeren blev startet og vi fulgtes med to tyske både, vi lå sammen med i Kerteminde og Grenå, med kurs mod Bønnerup.

Som kompensation for frivagten på dagens togt, tilbød 1. styrmanden sig som aftenens kok. Menuen var stegt andebryst med nye Samsø kartofler. Jordbær til dessert.

 

 

Vores tyske naboer i stålskibet havde medbragt lidt til enhver lejlighed. Her hejser skipper et transport middel op af lasten:

 

22. juni 2005

Vores første ufrivillige dag i havn. Det har hele dagen blæst en hård vind fra en lidt uheldig retning. Vi valgte at bruge dagen på skovtur, paddel-surfing og rengøring af båden. Hen på dagen viste havnens vindmåler 15m/s.

 

Lene og jeg leger med et partisaner halstørklæde. Det kan lige holde os hvis det bliver spredt ud.

Vi er gået ud til vindmøllerne der er placeret på havnens mole.

 

23. juni 2005

Dagen efter vejrfronten fra vest, var vinden løjet og det blev rigtig varmt. Selv vinden ude på Kattegat var lun. Vi havde kurs mod Hals hvor årets sct. Hans skulle fejres. I den lille by havde de opstillet bålet ved molen. Det så ud som om alle byens borgere var tilstede. Vi ventede i lang tid på at bålet skulle tændes. Endelig skete der noget: Bålet blev tændt i læsiden!?! Efter atter en halv time var der gang i flammerne og straks forlod folk pladsen.

Vi venter spændt...og længe, på sct. bålet i Hals.

 

Heksen undslap bålet og plager ungersvenden...

 

På kortet ses de sidste dages sejladser.

<<tilbage

>> næste afsnit