3. Rejsebrev til

Eventyr '05

 

15. juni 2005

Tiden her i Kerteminde er ren afstresning. Båden er gået efter, og jeg har sorteret i søkortene. Blue Bird ligger faktisk bare rastløs i sine fortøjninger og venter på udfordringer på havet.

Tirsdag og onsdag deltog Lene på et pilefletterkursus på seminariet. Det var fedt og mediterende (Lenes egne ord!). Lene blev overrasket over at hun selv kunne bygge en kurv op. Desuden synes hun at pilegrenene havde en god duft og at de var dejlige at arbejde med. Men det var hårdt for hænderne i og med at det krævedes mange kræfter at flette  grenene, selv om de var bløde og bøjelige. Det tog næsten 16 timer at færdiggøre kurven. En professionel pilefletter kan flette en kurv på 4 timer.

 

           1. dag på Lenes pilefletterkursus.

            Bunden er netop færdig.

      Det færdige resultat

- indeholdende  aftensmaden.

Afgangseleverne på Lenes skole udstiller for tiden deres afsluttende værker på CVU-fyn, inde i Odense. Alle medvirkende havde fået en tjans som vagt på udstillingen. Lene var forhindret i at følge vagtplanen på grund af pilefletning. Jeg havde i forvejen nogle ærinder i i byen og kunne sagtens sidde der et par timer.

Om aftenen havde Allan fra Lenes keramik hold (og kommende gast), inviteret på grillaften for alle keramikpigerne hjemme hos ham selv i Odense. Der var perfekt vejr og lunt ude i hans hyggelige have.

 

16. juni 2005

Palle, en studerende på seminariets træ-hold, havde designet og bygget en 12 personers bænk, som var bygget op omkring en pyramide. Bænken var designet med bagtanken at den skulle pryde Kertemindes marina-promenade.

Til forårsudstillingen blev byens borgmester inviteret og samtidig introduceret for Palles idé med det skulpturelle møbel. Borgmesteren blev begejstret og det samme gjorde havneudvalget. Nu skal bænken stå på det den planlagte plads, sammen med to nye bænke Palle skal bygge.

Siderne på bænkens pyramide er bygget op af stave, med et fejende opadgående mønster. Meningen er, at der inde i pyramiden skal være en lampe der lyser opad og sender lys ud af mellemrummene mellem stavene. Dette syn har vi til gode næste gang vi besøger byen.

Her er et par billeder af hvor Palle imprægnerer og opstiller den første egetræs bænk foran havnekontoret.

 

 

 

 

 

18. juni 2005

Den store dag hvor afgangseleverne skal have overrakt eksamensbeviset. Er der mon et til Lene?

Vi havde vasketøj og en del proviant som skulle op på kollegiet. På havnen lånte vi en trækvogn til dette formål. Det var en lun formiddag og til stor morskab skiftedes vi til at trække hinanden igennem det søvnige parcelhuskvarter. bagved os kunne vi høre en bil komme trillende og jeg trak ind til siden. Bilen standsede ud for os. Det var politiet! Hr. overskæg stak hovedet ud af vinduet og med alvorlig mine spurgte han os hvor vi havde vognen fra. Vi svarede ham med et stort grin på munden. Han gryntede tilbage at vi skulle huske at aflevere igen. Nogen gange, som betjent, må det være svært at holde den autoritære maske.

 

 

Vi spiste frokost med Louises forældre og Lenes mor, inden vi klokken 16 skulle samles i foredragssalen. Lidt sang, taler og klapsalver og heldigvis blev Lene kaldt op til rektor

 

Louise, Lene og Helene.

 

 

 

Om aftenen var der festmiddag på skolen for lærerne, eleverne og deres gæster.

Herunder ses fra venstre: Lenes mor, Lene, Louise og Louises far og mor.

I løbet af aftenen var der arrangeret underholdning med "Den talende mimer". Han præsterede, uden lyd, at gelejde alle i det 100 mand store selskab ind i et lille lokale. Halvdelen af os skulle medbringe stole og vi fik alle et håndtryk. Man blev fængslet af hans bevægelser og mimik, så det var lidt underligt da han begyndte at tale. Showet blev nærmest til stand-up komik med mange bevægelser.

Festudvalget havde lejet en café med live-musik nede i byen. Her festede vi videre.

Dagen efter brugte vi noget tid på ryggen og lytte til "Nordkraft" (lydbog).

<<tilbage

>> næste afsnit