Turen til Kerteminde

Eventyr '05

 

9. juni 2005

Endelig oprandt dagen hvor vi skulle tage afsked, smide fortøjningerne og lægge kurs ud af Aabenraa fjord.

Det var koldt, skyet og en jævn vind fra NW.

Mor Laila mødte op klokken 9 med rundstykker og en afskedsgave. Gaven var en messing olielampe og et askebæger, hvilke hun selv fik i afskedsgave, som ung pige i huset hos Haderslevs daværende borgmester, H.C. Carstensen. Den kan gøre kahytten både lys og varm på kolde aftener.

Jeg gjorde båden sejlklar og lidt før afgang mødte den resterende familie op på kajen, for at vinke farvel. Vi fik flere afskedsgaver i form af proviant, lidt penge, småkager og tørre sokker fra havnemesteren og hans kone.

Præcis kl. 10 kom skibet fri af kajen hvor vores familie blev stående og vinkede rørende farvel.

 

 

Vi kom fri af fjorden med en dejlig lettelse i kroppen over endelig at komme af sted. Men samtidig var det også lidt vemodigt at vide at der går lidt tid inden vi ser kendte ansigter igen. Men sejlglæden og eventyrlysten bruste i kroppen.

Hen på dagen ankom vi til Lyø, en ø vi er tilbagevendende til på vores ture. Vi gik straks op til Palle for at få én af de kolde grønne. Men Palle-købmand holder lukket hver torsdag eftermiddag. Nå, vi gik en tur rundt om gadekæret og kiggede på grønne frøer i stedet.

 

Grøn Frø

Rana esculenta

   

    10.juni 2005

Vi gik tidligt til køjs i går, og for mit vedkommende var jeg udsovet. Men Lene havde fået feber og influenza i kroppen. Hun trængte til hvile. Vinden var stadig vestlig og havde frisket op og lavet hvide skumtoppe på bølgerne. Det kunne være perfekt at sejle til Svendborg. Lene gik med til at hjælpe med at sejle ud af havnen hvis hun kunne sove på det korte træk.

Den flinke nabo kone kom op på broen for at hjælpe os med at lægge fra. Det var lidt kritisk med vinden lidt ind fra siden og ingen både at holde fra på i nabo båsene.  De agterste fortøjninger kom indenbords, men så skete der en kommunikationsbrist og pludselig lå skibet på tværs af pælene. Overhovedet ikke kritisk men dog lidt uheldigt. Vores hjælpers mand kom råbende til med fægtende arme. Lene holdt fast i hans pulpit for at holde lidt styr på vores situation, med udskæld for at "de var ikke til at støde fra på". Med en line i land og lidt bak på skruen lykkedes det os at klemme os ud mellem pælene. Men fatter fra nabo båden blev ved med at råbe ordrer, hvilket han ikke fik andet ud af end at alle folk fra havnen stillede deres kaffekopper for at komme op at kigge. "Du skal bakke ud af havnen, det er den eneste chance du har!!" råbte den skæggede fætter. Men jeg skulle ikke bakke ud med den vind pressende i masten. Desværre var der lidt arbejde med at vende skibet i det smalle havnebassin, så der var ikke tid til at vinke farvel til "molekaptajnen" med langemanden.

Det var en kedelig oplevelse, som medførte at Lene  følte sig usikker ved ankomsten til næste havn.

 

Sådan så Lene ud hele vejen til Svendborg og de næste 24 timer. Men lørdag var hun på benene igen.

 

12. juni 2005

I Svendborg lå vi næsten side om side med "Sikker Havn" af Aabenraa.

 

 

Lene sov det meste af tiden. Jeg gik og syslede lidt ombord. Vi havde medbragt 1 kg frosset Kalkun bryst, som skulle fortæres senest samme dag. Jeg gik stille og roligt i gang med at stege koteletter, udskåret af klumpen. Lene havde ingen appetit og kunne derfor ikke hjælpe mig med at fortære kødstakken. Jeg blev mæt efter 400 gram.

Lørdag var der torvedag. Lene var i bedring og klar på en strøgtur. Vi havde ingen solbriller med ombord og for at undgå svejserøjne i det skarpe lys på vandet, måtte vi bløde for et par matchende UV-filter-briller.

 

 

Gåsetorvet i Svendborg.

 

Fra Svendborg gik det mod Lundeborg i bæltet mellem Langeland og Fyn. En lille idyllisk havn. Søndag sejlede vi straks videre mod Kerteminde. Frisk vejr med rebede sejl, hat, handsker og en bomning under Storebæltsbroen.

 

 

Strækningen var kendt så der blev kunnet skimmet lidt ned på kortbordet.

 

 

Glædeligt gensyn med Lenes veninde Louise. Hun havde forberedt hjemmebagt brød og god aftensmad til os. Det blev en hyggelig eftermiddag med papvin og grønne dunke.

 

 

Den udsejlede rute

 

<<tilbage

 

>> næste afsnit