|
22. maj 2005
Tiden nærmer sig alt for hastigt til afgang
d. 1. juni. Vi bor i øjeblikket i flytterod og Lene forbereder sig til
den afsluttende eksamen. Oveni kommer alt arbejdet på at klargøre båden
og forberede alle de små og store praktiske ting der skal være på plads.
Foruden huskelister liggende derhjemme og på båden, har jeg efterhånden
én permanent huskeliste i lommen.
Det er en temmelig stressende tid og den
første del af sejlturen er planlagt til afslappende sejlads. Lene
dimitterer d. 17. juni på skolen i Kerteminde. Det vil sige at vi har
over 14 dage til at sejle over på den anden side af Fyn. Det er rigtig
god tid til af lave afstikkere undervejs...
I Kerteminde venter Allan Hagner. Han
påmønstrer efter dimissionsfesten, sejler med til Norge og bliver ombord
så længe hans økonomi kan holde. Allan er selv sejler og har en Folkebåd
bygget i træ. Den er for resten til salg.
Allan på molen i Kerteminde
3. juni 2005
Afgang er udsat
til torsdag d. 9. juni kl. 10. Det virkede håbløst at proviantere, klare
alt det praktiske herhjemme og at gøre båden shipshape til vores første
deadline. Nu er der kommet ro på, samtidig med at vi kan forberede os
mentalt til at rejse.
De seneste dage
er gået med at pakke en førstehjælps- og en sygekasse. Vi har samlet
underholdning i form af bøger, lydbøger (nogen gange er det rart at
kunne diskutere de indtryk man får fra bøger. Ulempen kan være at man
bliver hæs af at læse højt for hinanden! Derfor har vil vi forsøge med
dette medie), musik, film, akvarel og strikketøj til regnvejrsdage o.l.
På de foregående sejlture har vi samlet en række erfaringer omkring
smarte løsninger og praktiske ting at have med. De er efterhånden ved at
blive streget ud på huskelisterne.
I dag,
fredag, har vi planlagt en tysklandstur. Til weekenden skal båden
forhåbentlig ud at sejle en testtur. Det bliver den første tur, udenfor
havnebassinet, i denne sæson Jeg krydser fingre for at alt virker
efter hensigten... især de ombygninger der er lavet.
De sidste dage
inden afsejling skal gå med at pakke båden og vænne os til at bo ombord
igen.
P.S. Lenes
eksamen gik over al forventning!

Lene afkrydser
huskesedlen.

Skipper
arbejder med opløsningsmidler.
8. juni 2005
Ankerkæden blev
lagt i den nye brønd i stævnen og skottet kunne holde til det. I går
tirsdag kom vi ud på årets første sejltur. Den varede en times tid, og
det var mest for lige at tjekke riggen igennem. De tilbageførte fald og
liner løb som forventet. Hele skibet er blevet rengjort fra ende til
anden og alt vores gods har fået faste pladser.
Vi har været
rundt og besøge familie og venner for at ønske dem god sommer.
Nu er både
skibet og vi klar til vores længste tur hidtil. Hvad mon vi skal se og
opleve?

Roomservice
kommer på besøg:
"Jobbe, du roder!!!"
|
 |
| |
|
<<tilbage
>> næste afsnit
|