Foredrag

 

I forbindelse med vores sejltur i 2005 til Norge og Skotland, har vi været så heldige at blive head hunted til at holde foredrag gennem Foreningen til Langtursejladsens Fremme (www.ftlf.dk)

 

 

 

 

Beskrivelse fra FTLF-aktivitets kalender:

"Følg med på et ungt pars l Norge og ."
Lene og Jakob fra Aabenraa holder en fortælleraften med diasshow fra sejlture i deres båd S/Y Blue Bird. De har kun sejlet i få år, men er blevet bidt af sejlerlivet. Deres togter er gået til Norge og over Nordsøen til Skotland. I sommeren 2005 havde de deres første langtur på 3 måneder for at få nogle fælles oplevelser efter endt studietid. Foredraget vil handle om oplevelser og udfordringer ved havet, om kanalsejlads på Skotlands Caledoniske Kanal, om det at være et ungt par om bord i en Albin Ballad. Samtidig vil de vise billeder af den smukke natur, som venter den sejlende i vore nabolande. Der venter en interessant aften for alle, og ikke mindst for unge medlemmer af FTLF og de lokale sejlklubber.

 

 

 

 

Referat af foredraget, skrevet af arrangøren:

 

Foredrag om Lene & Jakobs sejltur til Norge og Skotland

i Marselisborg Sejlklub tirsdag den 21. februar 2006.


Det var en meget spændende og medrivende beretning, Lene & Jakob gav om deres sejlads, om deres naturoplevelser undervejs, og om mødet med den norske og skotske lokalbefolkning. De mødte mange danskere på deres vej, og mange gange blev vejen lagt forbi en skotsk pub, således at Lene fik lært at drikke Guinness - vist nok på den ægte skotske måde! Deres 3 måneders rejse var udover at være deres sommerferie også en test af deres forhold, da de havde boet langt fra hinanden i 3 år. Forholdet overlevede turen trods det, at parret ofte levede af mariekiks og chokoladekiks. Der var stort fremmøde ved Lene & Jakobs foredrag, ca. 60 personer var mødt op, og så havde man endda måttet afvise ca. 14 da lokalet ikke kunne rumme flere. Folk kom fra nær og fjern; også fra Frederikshavn, Sæby, Thisted, Fyn, Kolding og Samsø. Mange af sejlerne i klubben har planer om at sejle til Skotland til sommer, så de fandt måske ny inspiration til deres sejltur. Det var i hvert fald en stor oplevelse at høre de unge menneskers beretning serveret med en god portion humor. Jeg tror, at de erfarne sejlere mindedes deres første lange sejltur og kunne genkende mange af de samme udfordringer. Tusind tak til Lene & Jakob for en dejlig aften.


Annette Andersen, FTLF

 

 

Kalender

23-03-2006 FTLF (ASC)

21-02-2006 FTLF (Århus)

28-10-2005 ABENA A/S

 


Har din klub/forening lyst til at høre vores rejse foredrag, er I velkommen til at sende en mail.

Adressen findes under menuen Kontakt.